Selvom man godt kan synes, at efteråret og vinteren er en lang årstid, fordi det er træls med kulde og sne, så synes jeg på en eller anden måde også, at det går lige så hurtigt, som med de andre årstider. For jeg synes næsten kun lige, at man kan huske den tid, hvor træerne begynder at tabe sine gule og røde blade, til at hele jorden er dækket af hvid fin sne, til der igen begynder at poppe små frø, spirer og andet grønt frem igen. Det er faktisk rigtig sjovt, at følge lidt med i, hvordan naturen hele tiden ændrer sig i takt med at årstiderne også ændre sig. Om lidt er det jo sommer igen.

Fra den ene årstid til den anden