Der er masser og masser af eksempler

Men et af de rigtig gode eksempler på at vi kan lære af naturen er fra den nyere tid, og det er simpelthen så enkelt at man tror det er løgn. Det handler om design af fly, og mere specifikt om design af flyvinger. Ligesiden man begyndte at lave de store passagerfly har vingerne stort set lignet sig selv, men for nogen år siden var der en vaks designer der bemærkede at de store rovfugle og andre af de fugle der svæver rundt i timevis, har vinger hvor de yderste fjer vipper op i luften så de ikke er en logisk del af det bærende plan. Da han testede effekten i en vindtunnel opdagede han at fuglene minimerer turbulens omkring vingerne. Dette er nu blevet overført til fly og det har betydet besparelser på mellem 8 og 12% i brændstof forbruget og det er rigtig meget i forhold til de mange millioner kilometre der flyves hver eneste dag.

Vi kan lære meget af naturen